Virkemidlet sigter mod at udvikle de dygtigste forskertalenters evner og kompetencer nationalt og internationalt, og som forskningsledere.
På denne side præsenteres de overordnede rammer for virkemidlet. Det fulde opslag af frie midler for efteråret 2025 og foråret 2026 kan tilgås her eller under ”Dokumenter” i højre kolonne. Du bedes læse dette, inden du ansøger fonden om midler. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem hjemmeside og opslag er opslaget gældende.
For at sætte fokus på styrkelse af forskeruddannelse og internationalisering udbyder DFF Sapere Aude (”Vov at vide”). Formålet er at udvikle de dygtigste forskertalenters evner og kompetencer nationalt og internationalt. Initiativet henvender sig både til danske og udenlandske forskere.
Sapere Aude: DFF-Forskningsleder sigter mod at give excellente, yngre forskere, dvs. forskere, der har præsteret forskning i toppen inden for deres felt, mulighed for at udvikle deres forskningsideer samt udvikle eller styrke deres kompetencer som uafhængige forskningsledere af andre forskere. Virkemidlet sigter desuden mod at fremme karriere, international og national mobilitet mellem forskningsmiljøer samt at styrke netværk. Målgruppen er de dygtigste forskere, som gennem projektet samler en kreds af forskere og/eller forskerstuderende for at gennemføre et forskningsprojekt på højt internationalt niveau. Sapere Aude: DFF-Forskningsleder styrker desuden muligheden for, at excellente, yngre forskere efter udlandsophold kan vende tilbage til en dansk forskningsinstitution.
DFF forventer, at et Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-forløb ruster bevillingshaver til at søge et ERC-virkemiddel eller tilsvarende internationale programmer.
Det er forventningen, at DFF i 2026 kan udmønte ca. 36 bevillinger.
Op til 4.400.000 kr. ekskl. overhead.
Op til 4 år.
Du skal have opnået ph.d.-graden eller tilsvarende kvalifikationer inden for de seneste 3-8 år før ansøgningsfristens udløb. Specifikke orlovsperioder skal fratrækkes.
Læs mere under ”Om ansøger”.
Tidligst: 1. august 2026
Senest: 1. august 2027
Sapere Aude: DFF-Forskningsleder henvender sig til meget talentfulde, yngre forskere, der har demonstreret evne til original forskning på højt internationalt niveau. Du skal have opnået ph.d.-graden inden for de seneste 3-8 år før ansøgningsfristens udløb. Hvis du ikke har en ph.d.-grad, skal du have opnået kvalifikationer, der kan sidestilles hermed (f.eks. positiv adjunktbedømmelse) inden for de seneste 3-8 år før ansøgningsfristens udløb. Specifikke orlovsperioder skal fratrækkes i beregningen af ph.d.-alder, jf. afsnit 10 i opslaget.
Allerede erhvervet ledelseserfaring og mobilitet tæller positivt i vurderingen af din ansøgning.
Hvis DFF finder, at din ansøgning er blandt de allerbedste, vil fondens afsluttende vurdering bestå i et interview med dig, hvor du bliver bedt om at præsentere dit projekt. I tillæg til DFF’s vurderingskriterier, vil du her blive vurderet ud fra din evne til at kunne præsentere dit projekt på en klar og forståelig måde, også for forskere, der ikke er eksperter i dit fagfelt. Du forventes også at kunne reflektere over, hvordan du gennem projektet vil udvikle dine kompetencer som forskningsleder, og hvordan du vil håndtere konkrete udfordringer som leder.
Det vil være en bevillingsforudsætning, at Sapere Aude-modtageren deltager i fondens forskningsledelseskursus.
Når du skriver en ansøgning til DFF, skal du være særligt opmærksom på, at ansøgningen opfylder virkemidlets formål, og at den lever op til fondens vurderingskriterier.
Du skal udarbejde en ambitiøs og realistisk forskningsplan, hvor du klart beskriver, hvordan en Sapere Aude-bevilling vil kunne bidrage til at give et løft til dine forskningslederkompetencer og din forskerkarriere med en excellent international profil. Det vil således indgå i vurderingen af din ansøgning, hvordan du vil arbejde med og udvikle de forskellige aspekter af forskningsledelse.
Der lægges stor vægt på, at du som ansøger planlægger at deltage i internationale forskningsaktiviteter, hvor det er relevant. Du skal beskrive, hvilke internationale aktiviteter, der er planlagt. Det kan f.eks. være forskningsophold i udlandet, samarbejde med udenlandske forskergrupper, afholdelse af eller deltagelse i internationale konferencer, invitation af udenlandske gæsteforskere m.v.
Alle opførte projektdeltageres rolle (VIP, TAP og uanset DFF-finansiering eller ej) skal være tilstrækkelig balanceret, og deltagernes konkrete rolle skal være beskrevet og retfærdiggjort.
Ansøgningen skal skrives på engelsk.
Du kan søge om midler til indlejrede ph.d.- og postdocstipendier, når disse er velintegrerede og udfylder en tydelig, selvstændig funktion i forskningsprojektet. Indlejrede postdoc-kandidater skal have opnået ph.d.-graden inden for de seneste 4 år før udløbet af ansøgningsfristen. Hvis indlejrede postdoc-kandidater ikke har en ph.d.-grad, skal de have opnået kvalifikationer, der kan sidestilles hermed (f.eks. positiv adjunktbedømmelse) inden for de seneste 4 år før udløbet af ansøgningsfristen. Specifikke orlovsperioder skal fratrækkes ved beregning af ph.d.-alder, jf. afsnit 10 i opslaget. Bemærk, at ph.d.-alderskravet ikke gælder for ansøgninger til DFF | Sundhed og Sygdom.
Hvis du som ansøger ikke er lektor eller lektorbedømt og søger midler til forskeruddannelse som en del af det samlede projekt, skal du redegøre for, hvordan vejledningen kan gennemføres, og hvordan den forskerstuderendes faglige tilknytning til projektet bliver sikret.
Du skal redegøre for den påtænkte rekrutteringsproces, hvis du i ansøgningen søger om midler til unavngivne ph.d.-studerende og/eller unavngivne postdocs. Hvis en navngiven postdoc-kandidat er ph.d.-studerende på ansøgningstidspunktet, skal der vedlægges en erklæring fra vejleder om aflevering af ph.d.-afhandlingen inden for 6 måneder efter ansøgningsfristen.
Du kan søge op til 4.400.000 kr. ekskl. overhead. Budgettet skal udarbejdes i den obligatoriske budgetskabelon, som downloades i e-grant.
Der er et antal obligatoriske bilag, der altid skal vedhæftes, og et antal bilag, der skal vedhæftes, hvis det er relevant. Du kan læse mere om de generelle krav til indhold af projektbeskrivelse og bilag i afsnit 8 i opslaget samt budget i afsnit 9 i opslaget.
Vær særlig opmærksom på, at der er tegn- og sidebegrænsninger for projektbeskrivelse og ansøgers CV, som ved overskridelse medfører et administrativt afslag. Det er altid e-grants tegnoptælling, som er gældende. Du kan læse mere herom i afsnit 8.2 i opslaget.
Bilag, der altid skal vedhæftes:
Bilag, der skal vedhæftes hvis relevant:
Bemærk, at der er forventning om, at der indgår andre deltagere i projektet foruden dig som ansøger.
Frist | 7. Oktober 2025 kl. 12.00 |
Beslutning | Maj 2026 |
Forventet svar | Juni 2026* |
*De ansøgere, som ikke går videre til inter- view, forventes at få svar i april 2026.
Budgetskabelon downloades i e-grant.
Kontakt sekretariatet
Hverdage kl. 09.00 - 12.00
Tlf.: +45 72 31 82 00
E-mail: dff-opslag@ufm.dk