Eksplorativt Netværk | Kultur og Kommunikation

Virkemidlet skal styrke netværk, hvor der samarbejdes mellem flere forskningsmiljøer. Der gives ikke midler til egentlige forskningsprojekter.

Vær opmærksom på 

På denne side præsenteres de overordnede rammer for virkemidlet. Det fulde opslag af frie midler for efteråret 2025 og foråret 2026 kan tilgås her eller under ”Dokumenter” i højre kolonne. Du bedes læse dette, inden du ansøger fonden om midler. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem hjemmeside og opslag er opslaget gældende.

Formål

Dette virkemiddel udbydes kun af DFF | Kultur og Kommunikation. Formålet med virkemidlet er at styrke samarbejde mellem flere danske forskningsmiljøer og dertil gerne internationale samarbejdspartnere. Ved bedømmelsen lægges der vægt på idegrundlagets originalitet, netværkets potentiale til videnskabelig nytænkning og forløbet af de planlagte aktiviteter. Netværket forventes at udforske nye muligheder på tværs af institutioner, forskningstraditioner og videnskabelige tilgange, dog med hovedvægt inden for DFF | Kultur og Kommunikations fagområder.

Der gives ikke midler til egentlige forskningsprojekter, og der bliver kun givet støtte til oprettelse af nye netværk.

Rammer

Beløbsramme

Op til 550.000 kr. ekskl. overhead.

Projektvarighed

Op til 3 år.

Anciennitet

Du skal være på mindst lektor-/seniorforskerniveau.

Projektstart

Tidligst: 1. februar 2026
Senest: 1. februar 2027

Om ansøger

Som ansøger skal du være på mindst lektor-/seniorforskerniveau. Ledelsen af netværket kan deles mellem flere parter, men der skal på forhånd være udpeget én leder, der er ansøger og hermed bevillingsansvarlig over for rådet.

Om ansøgningen

Når du skriver en ansøgning til DFF, skal du være særligt opmærksom på, at ansøgningen opfylder virkemidlets formål, og at den lever op til fondens vurderingskriterier.

Netværket forventes at etablere en bred og divers deltagerkreds, evt. med åbne aktiviteter. Ansøgningen skal redegøre for netværkets idegrundlag, videnskabelige ambition og konkrete aktiviteter. Der skal ligeledes redegøres og argumenteres for valg af miljøer til deltagelse i netværket.

Der skal redegøres for den konkrete organisering af netværket, herunder organiseringen af de akademiske opgaver i netværket.

Ansøgningen skal skrives på engelsk.

Budget

Du kan søge om op til 550.000 kr. ekskl. overhead. Budgettet skal udarbejdes i den obligatoriske budgetskabelon, som downloades i e-grant.

Der kan søges midler til afholdelse af workshops, konferencer, kortere netværksophold m.v. Der kan samlet søges om op til 3 måneders VIP-løn til netværksledelse og videnskabelig assistance.

Projektbeskrivelse og bilag

Der er et antal obligatoriske bilag, der altid skal vedhæftes. Du kan læse mere om de generelle krav til indhold af projektbeskrivelse og bilag i afsnit 8 i opslaget samt budget i afsnit 9 i opslaget.

Vær særlig opmærksom på, at der er tegn- og sidebegrænsninger for projektbeskrivelse og ansøgers CV, som ved overskridelse medfører et administrativt afslag. Det er altid e-grants tegnoptælling, som er gældende. Du kan læse mere herom i afsnit 8.2 i opslaget.

Bilag, der altid skal vedhæftes:

  • B10: Projektbeskrivelse
    Projektbeskrivelsen må være på højst 3 A4-sider (inkl. figurer, tabeller m.m.). De 3 A4-sider må højst indeholde i alt 9.000 tegn inkl. mellemrum, figurtekster, formler etc. Anbefales udarbejdet i skabelonen ”DFF-Projektbeskrivelse.”
  • B11: Referenceliste/litteraturliste
    Referenceliste/litteraturliste til projektbeskrivelsen.
  • Budget
    Udarbejdes i fondens obligatoriske budgetskabelon, som hentes og uploades i e-grant.
  • B20: Ansøgers CV
    Som ansøger må dit CV højst være 2 A4-sider (inkl. figurer, tabeller m.m.). De 2 A4-sider må højst indeholde i alt 6.000 tegn inkl. mellemrum, figurtekster, formler etc.
  • B21: Ansøgers publikationsliste
    Det er valgfrit, om du som ansøger indsender fuld eller selektiv publikationsliste.
  • B45: Motiveret liste fra netværk
    Ansøgning skal vedlægges en motiveret oversigt over de forskere/forskningsmiljøer, der har givet tilsagn om at deltage i netværket.
  • B53: Samarbejdserklæringer og CV’er
    Ansøgningen skal redegøre for de deltagende danske forskningsmiljøer og vedlægges en motiveret samarbejdserklæring samt CV (sammenlagt maks. 2 sider pr. person) fra mindst én netværksdeltager fra hvert af miljøerne.
  • B90: Budgetunderskrift
    Administrators bekræftelse af budget mv. i skabelonen ”DFF-Budgetunderskrifter”.

 

Yderligere information

Tidslinje

Frist 10. september 2025 kl. 12.00
Beslutning November 2025
Forventet svar November 2025

Dokumenter

Skabeloner

Budgetskabelon downloades i e-grant.

Spørgsmål til din ansøgning?

Kontakt sekretariatet
Hverdage kl. 09.00 - 12.00
Tlf.: +45 72 31 82 00
E-mail: dff-opslag@ufm.dk